May 18, 2021

Optænding

Ved nyindkøbt brændeovn/pejseindsats skal man følge fabrikantens fyrings vejledning, som normalt er vedlagt manualen.

Gode råd til at sikre den bedste forbrænding og effektivitet

Uanset om du har været spejder og har mange års erfaring med optænding af brænde, eller du er en entusiastisk nybegynder, så er der en række simple råd, der er gode at følge, hvis du skal lykkes med at få den bedste forbrænding i din nye brændeovn:

· Tørt og rent brænde - det første og vigtigste punkt er først og fremmest at anvende tørt og rent brænde i din ovn. Ideelt set må træet maksimalt have et vandindhold på 18 % - overskrides denne grænseværdi, vil du opleve sur røg, løbesod i skorstenen og en langt ringere forbrændingsevne.

· Ovnen skal være godt varm - en høj temperatur under opstart er afgørende for en god og effektiv forbrænding. Benyt dig derfor gerne af tørt brændsel såsom papir, aviser m.m., når du skal til at have gang i brændeovnen.

· Fyld kun brændeovnen halvt op - det er vigtigt med en god lufttilførsel under forbrændingen, så du undgår luftforurening og samtidig kan holde godt gang i ilden. Af samme grund er det en god idé primært at holde sig til mindre stykke brænde, da der derved kommer mere luft imellem træet.

· Luk for lufttilførslen efter endt forbrænding - når ilden er brændt ud i din brændeovn, er det et simpelt trick at lukke for lufttilførslen, så du kan have glæde af den varme, som gløderne giver fra sig. Det kan du gøre, fordi gløderne allerede har afgivet træets gasser og derfor ikke er skadelige for deres omgivelser.

Hele hemmeligheden bag en god og effektiv forbrænding er at opnå den højest mulige temperatur og samtidig sikre sig, at røgen er så klar som mulig - på den måde undgår du både den skadelige forurening og opnår den maksimale energieffektivitet.

Flere gode råd

Kontakt os i dag

Få hjælp til at vælge det perfekte produkt til dit behov

Tak! Din besked er nu modtaget
Noget gik desværre galt. Prøv venligst igen.
Vi deler aldrig dine kontaktdetaljer med andre